top of page

Udesidning

57E8A5CB-93B5-4D93-AC68-A9FF5D4CC7DF.PNG

En udesidning kan bedst beskrives som en Visionssøgning.

 

Der kan drages en vis parallel til de Nord- og Sydamerikanske Vision Quests, men det er ikke det samme.

​

I en nordisk udesidning sidder man typisk fra skumring til daggry ude i skoven for at få inspiration, kraft og vejledning fra åndeverdenen.

​

Både skumring og daggry er i den nordiske shamanistiske tradition "tærskeltidspunkter", hvor sløret mellem verdenerne opløses og vi kan træde ind i åndeverdenen. 

​

En udesidning hos Hummingbird foregår typisk således:  

​

Vi mødes i det ceremonielle rum og taler om din vision:

Hvad søger du svar på?

Hvad er du i sandhed parat til at slippe?

Hvad lægger du på alteret for at finde svar? (din komfort, din frygt...)

​

Sammen laver vi et mantra til dig. Et mantra er en kort sætning, der hjælper dig med at holde dit fokus. Et mantra kan eksempelvis lyde som: Jeg overgiver mig til min sande styrke og kraft.

​

Før skumring kører vi sammen ud i skoven. Du finder dit kraftsted, hvorefter jeg bevæger mig væk fra dig. Jeg vil dog være i nærheden, så du kan kalde på mig, hvis du får brug for assistance.  

 

Du sidder alene i skoven og forbinder dig med dig selv og åndeverdenen frem til daggry, hvor jeg henter dig igen.

 

Derefter kører vi tilbage til det ceremonielle rum, hvor vi har en samtale om dine oplevelser, og hvordan du kan integrere dem efterfølgende.

 

En udesidning er en stærk oplevelse, hvor du vil møde dig selv, dit lys og dit mørke. Det kræver en vis portion mod at sidde ude i skoven alene om natten, men det er en stor gave at give dig selv.

​

Du kan opleve:

  • en ny indre styrke

  • en dybere forbindelse til naturen og dig selv

  • at skoven og mørket ikke er farlige

  • at overvinde din frygt

  • at skabe en klar vision for dit videre liv

  • at få hjælp fra åndeverdenen

  • at møde dit kraftdyr

  • at få styrket din jordforbindelse

  • at se klart (også i mørke)

​

Du er velkommen til at tage din rasle, tromme eller kraftting med. 

​

Er du nysgerrig på udesidning så er du velkommen til at kontakte mig.

​

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

​

Kærligst Sanne

bottom of page